29. januar 2025
Med et tilsagn på 8,5 mio. kr. vil et nyt GUDP-projekt udvide anvendelsesmulighederne for elefantgræs og gøre afgrøden til en spiller i både foderproduktion og byggebranchen.
PROMISE, som projektet hedder, forventer at kunne reducere CO2-udledningen i Danmark med tæt på 100.000 tons CO2æ.
90.000 tons CO2æ årligt i 2040. Så stort er reduktionspotentialet ved øget anvendelse af elefantgræs i byggeriet i Danmark. Sådan lyder ambitionen for det nye projekt, PROMISE, der består af Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og DTU i samarbejde med StrawTech, Saint-Gobain Denmark A/S samt planteavler Ole Møller Helbæk fra Thise. GUDP har givet tilsagn på ca. 8,5 mio. kr. til PROMISE i arbejdet med at udvide anvendelsesmulighederne, og transformere elefantgræs til en attraktiv højværdiafgrøde.
Elefantgræs er yderst effektiv i forhold til at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Samtidigt vil det efter etablering kun kræve minimal pleje i de mere end 20 år afgrøden kan være på arealet. Oven i hatten er elefantgræs glimrende til at etablere gemmesteder for dyr og insekter.
Men til trods for elefantgræssets mange eftertragtede egenskaber, har afgrøden kun nydt begrænset udbredelse i Danmark. Den primære årsag til det er, at afgrøden ikke hidtil har spillet en nævneværdig rolle i forhold til foder eller fødevareproduktion. Det har gjort elefantgræs til en afgrøde af lav værdi, og dermed mindre attraktiv for landbrugere at dyrke.
Kombinerer grøn bioraffinering og pyrolyse
PROMISE vil opdele høsten af elefantgræs i en efterårshøst og en forårshøst. Om det fortæller projektleder Aidan Mark Smith, associeret professor ved Aarhus Universitet:
”I efteråret, hvor kulstofindholdet i elefantgræs topper, høster vi de grønne blade. Af bladene ekstraherer vi protein, der kan bruges som foder til enmavede dyr. Dermed udvides elefantgræs fra at være en energiafgrøde til også at være en foderafgrøde”.
Ekstraktionen af proteinet vil ske ved grøn bioraffinering. Bioraffineringen efterlader en proteinpasta, der kan anvendes som foder, samt en fiberfraktion.
Fiberfraktionen egner sig ikke som foder, hvorfor projektet undersøger mulighederne for at lave biokul af denne fraktion.
Pointen i kun at høste bladene i efteråret og lade stænglen stå tilbage i marken og overvintre er, at stænglen tørrer naturligt sidst på vinteren og mineralindholdet falder.
Når den tørre stængel høstes i foråret pyrolyseres biomassen til biokul, hvorved kulstoffet bindes i carbon-molekyler, der forbliver stabile på geologisk tidsskala.
”Det andet vi undersøger i projektet er, hvordan vi kan bruge biokul fra elefantgræs i bygningsmaterialer. Bygninger står typisk i minimum 50 år, men hvis biokul kan bruges som bygningsmateriale der ikke afbrændes ved endt levetid, vil det være en rigtig effektiv måde at lagre det på” fortæller Aidan Mark Smith og fortsætter:
”Helt basalt tager vi en afgrøde, der vokser fantastisk godt i Danmark, og som optager en masse CO2 fra atmosfæren, konverterer den til foder og til et bygningsmateriale, og lader landbruget og byggebranchen deles om at nedbringe deres klimaaftryk med metoden.”.
De byggematerialer, som biokul forventes at kunne indgå i, er baseret på geopolymer-teknologi der genanvender rester af mineraluld som erstatning for cement.
Projektet forventer at kunne reducere CO2-udledningen med 90.000 tons CO2æi 2040 ved dyrkning af 5.000 ha elefantgræs, dels reduktion fra ændret arealanvendelse og biobaseret energi, og dels ved at der sker en lagring af kulstof i biokul. Samtidig forventes en reduktion af kvælstofudvaskning på mere end 200 tons pr. år som effekt af elefantgræssets flerårige vækst med et dyb, permanent rodnet og lave kvælstofbehov.
