19. august 2024
PROMISE er skudt i gang med markforsøg i Foulum og et supplerende forsøg i marken på Salling.
I vores mark på Salling høstede vi første gang, torsdag den 15. august. Vi høster kun toppen af vores elefantgræs i ca. 2,5 meters højde, dvs. den øverste halve meter af elefantgræsset. Vi vil undersøge indholdet af protein ved at tage en prøve af den høstede grønne biomasse.
Prøven bliver sendt til AU-Foulum, hvor de undersøger for flere forskellige parametre: bl.a. Kvælstof, S, C, tørstof og protein.
Dette var første høst af i alt 3 høsttidspunkter.
De næste høsttidspunkter på Salling er hhv. 20. september og 1. november.